I tirsdags kunne ISI Højskolen i Ikast offentliggøre et for dansk - og vist nok også for alle andre lande - nytænkende projekt målrettet spillere, der er ungseniorer og gerne vil træne mere for at blive mere afklarede om, hvor langt talentet kan række.
Sammen med Søren Ferløv skal Claus Hansen, talentansvarlig på drengesiden i DHF frem til 1. juni, stå for træningen på den nye linje, og Ubold har bedt han om at sætte nogle flere ord på projektet, der henvender sig til begge køn og forhåbentlig, siger Claus Hansen, lappe et af de huller, der er i talentarbejdet.
Prøv at beskrive den type spiller, som I gerne vil ramme.
- Tilbuddet er tiltænkt spillere, der har en drøm at finde ud af, hvor dygtige de kan blive som håndboldspillere. Det kan være spilleren, der er færdig med sin ungdomsuddannelse og gerne vil fortsætte med en stor træningsmængde eller spilleren, der har været droslet ned, men har indset at hun/han ikke vil stå tilbage som 28 årig med en frustration over, at man aldrig fik set, hvor dygtig man reelt kunne blive.
Paradoksalt nok oplever mange ungseniorer en mindre træningsmængde end de havde som ungdomsspillere, og det er naturligvis vanskeligt at indfri ambitionerne om at udvikle sig til en 1 divisions- eller ligaspiller, hvis man træner mindre end dem man gerne vil måle sig med”, konstaterer Claus Hansen.
Hvad er målsætningen med højskolelinjen?
- Helt overordnet at skabe mere afklarede unge mennesker, der efter et år på højskolen er blevet mere bevidste om, hvor de vil hen i deres (håndbold) liv. De skal ikke toppe sportsligt, mens de er på højskolen, vi skal forsøge at være katalysatorer for deres langsigtede udvikling, for der er jo stadigvæk mange år at dygtiggøre sig i, når man er i begyndelsen af tyverne.
- Det er ISI’s målsætning at skabe et optimalt udviklingsmiljø for disse spillere med udgangspunkt i, hvad den enkelte spiller har brug for. Har man brug for meget fysisk træning, får man det, har man brug meget teknisk træning får man det. Hvis der udfordringer på det mentale felt, så vil vi hjælpe omkring det. Det skal være individuel udvikling i det forpligtende fællesskab en højskole er.
Hvad med klubtræning?
- Den enkelte spillernes dagligdag vil blive afstemt med den klub, man spiller i. Man skal finde et klubmiljø, der matcher end niveau, så man kan udvikle sig bedst muligt. Hvis det er en klub med en mindre træningsmængde, vil man træne mere på højskolen, hvis det er en klub, der ikke har et setup for den fysiske træning, så træner man mere fysisk træning på højskolen, hvor programmerne vil være individualiserede.
- Alt vil ske i samarbejde og åbenhed med klubben til gavn for den enkelte spiller. Om man spiller i Ikast, Herning, Silkeborg, Skjern, Holstebro, Lemvig eller andre steder gør ingenting – vi samarbejder med alle, hvis bare geografien og dermed hverdagen kan hænge sammen for højskoleeleverne, siger Claus Hansen, der naturligvis gerne tager en snak med spillere, der synes, at det nye tilbud kunne være en spændende mulighed eller klubber, der har nogle spillere, som dette tilbud kunne være relevant for.
