Team Esbjerg Elite A/S, Team Esbjerg HK og Simon Færgemann Jensen fortsætter samarbejdet i yderlige to år
TEAM ESBJERG ELITE A/S og TEAM ESBJERG HK fortsætter samarbejdet omkring yderligere talentudvikling. Det fortæller klubberne og skriver videre:
Som en tidlig julegave er det lykkedes Team Esbjerg Elite A/S, Team Esbjerg HK og Simon Færgemann Jensen at blive enige om at fortsætte samarbejdet yderlige 2 år.
Simon blev i 2023 ansat i en delt stilling mellem Team Esbjerg Elite A/S og Team Esbjerg HK – og det er denne ansættelse alle 3 parter er blevet enige om at forlænge med yderligere 2 år fra sommeren 2025, således løber den nye aftale til sommeren 2027.
Simon Færgemann udtaler i forbindelse med forlængelsen:
- Jeg er virkelig glad for at kunne fortsætte i Team Esbjerg og være en del af det fantastiske team, der
arbejder her. Jeg har så mange engagerede mennesker omkring mig, og spillerne er ligeledes både ambitiøse og dygtige. Det er en fornøjelse at være en del af et miljø, hvor alle trækker i samme retning mod en fælles målsætning.
- Talentudvikling i en af verdens bedste håndboldklubber er ikke nogen nem opgave. Vi har kun lige taget de
første små, men vigtige, skridt mod at bygge et miljø, der kan udvikle talenter, som også kan slå igennem på
ligahold. Der er stadig meget at arbejde på, men det er fantastisk at mærke, hvordan klubben brænder for at
give lokale spillere de bedste muligheder.
- Projektet er stadig ret nyt – kun halvandet år gammelt – men vi ser allerede en positiv udvikling. Det er
virkelig motiverende at opleve, at så mange piger bliver en del af udvalgte hold. At seks lokale piger har fået
debut på ligaholdet det seneste år viser også, at vi er på rette vej.
- Samarbejdet med de andre ungdomstrænere betyder meget for mig, og det samme gør mit tætte
samarbejde med Tomas, Christian og spillerne omkring ligaholdet. Det er en fantastisk mulighed for både at
lære og udvikle sig fagligt, og samtidig bidrage til den røde tråd i klubben. At være en del af et af verdens
bedste hold er noget helt særligt, der inspirerer mig, og som jeg værdsætter meget.
Både Team Esbjerg Elite A/S og Team Esbjerg HK ser store perspektiver i at forlænge Simon Færgemann’s
kontrakt. Vores gode talentarbejde gør at vi på pigesiden er repræsenteret i U15 og U17 1 division samt i
U19 Liga med hold bestående næsten udelukkende af spillere af ”egen avl”, hvilket vi er stolte af.