FCM Ungdom fortæller følgende:
Cheftræner for FCM U16 Ole Jensen gør status over de seneste to kampe, hvor man har mødt HEI/VRI på udebane og Skanderborg hjemme.
HEI/VRI – FCM U16
Tirsdag den 21. marts gæstede de yngste hunulve HEI/VRI. En kamp hvor pigerne kunne sikre sig deltagelse til årets DM. FCM U16 kom skidt fra start i første halvleg, hvor forsvaret ikke hang sammen, hvilket blev udnyttet af de hurtige spillere fra HEI. FCM U16 gik til pause bagud 17-14. FCM U16 genoprejst i anden halvleg hvor de fik spillet sig tilbage i kampen, og fik sig bragt foran. Det varede desværre kort, og HEI/VRI vandt kampen 29-25.
- Det var en dag med rigtig dårlig forsvar, hvor vi kommer stort bagud, men formår at komme igen i kampen. Til sidst i kampen hvor vi er foran 22-20, der burde vi kunne stablisere den. Men det blev meget stressende, respekt for et rigtig godt HEI hold på dagen. Kampen tippede desværre deres vej, siger cheftræner Ole Jensen.
Stillinger undervejs HEI/VRI – FCM U16:
1-2, 5-4, 8-8, 11-10, 14-12, 17-14, (pause) 17-15, 17-18, 19-21, 20-22, 25-22, 26-24, 29-25 (slut)
Målscorere for FCM U16:
Emilie Steffensen 9, Sophia Snogdal 5, Michala Møller 4, Frederikke Hedegaard 3, Olivia Simonsen 2, Caroline Kliver 1, Emma Mundus 1.
FCM U16 – Skanderborg
Lørdag den 25. marts tog ulvene hjemme imod Skanderbog, som var en gentagelse af årets pokalfinale. FCM U16 fik en blandet start på første halvleg, hvor de startede med at komme foran i kampen, men Skanderborg fik kæmpet sig tilbage, ved at tage målmanden ud, og spille med en ekstra markspiller. Anden halvleg skulle afgøres i de sidste minutter, med fire minutter tilbage af kampen var de yngste hunulve foran 26-25, men fik ikke lukket kampen og tabte den knebent 26-27.
- Det var en rigtig god håndboldkamp. Hvor vi har alt for mange brændte skud, og møder et Skanderborg hold der spiller meget syv mod seks, og det lavede de alt for mange mål på. Det fik vores forsvar aldrig rigtigt indstillet sig på. Laver godt nok flere mål i anden halvleg, men det var de brændte chancers kamp for os.
Stillinger undervejs FCM U16 – Skanderborg:
2-2, 4-3, 6-5, 7-7, 8-10, 9-12, 10-14, (pause) 12-15, 15-16, 18-18, 20-20, 21-24, 23-24, 25-24, 26-25, 26-27, (slut)
Målscorere for FCM U16:
Emilie Steffensen 8, Michala Møller 5, Olivia Simonsen 3, Frederikke Hedegaard 3, Maja Eding 3, Sidsel Poulsen 2, Jeanette Toft 2.
Cheftræner Ole Jensen glæder sig over, at de stadig væk selv kan afgøre deres videre skaben, hvor de i de to sidste kampe, som er to gange udebane, møder Aallborg og SINE Sønderjyske.
- Tirsdag, havde vi lidt pokalfinalen i benene, og troede at nu skulle vi bare lige ind og vinde den her kamp. Hvor lørdag mod Skanderborg, var en meget åben kamp, vi havde alle muligheder, men var bare ikke skarp nok på dagen, siger Ole Jensen og fortsætter.
- Vi kan heldigvis stadig selv afgøre det. Vi må ud og arbejde stenhårdt for at spille god håndbold, så må vi se hvad det rækker til.