Indlæg: Træner vi vores keepere på den mest optimale måde?

Det korte svar er nok nej, specielt hvis man kigger på hvad forskningen siger og hvad man gør i andre sportsgrene.

Jeg har i hele min efterhånden meget lange, håndboldkarriere søgt inspiration fra andre. Både i andre sportsgrene og andre spillere som var dygtige. Det gør jeg stadig, specielt når vi kigger på nye, anderledes og mere effektive måde at træne på!

Jeg startede med at spille håndbold i starten af 1980’erne!!! Hvis man går på Youtube og finder kampe fra dengang, så tænker man: ”Hvad er det for et mærkeligt spil?”. Spillerne går rundt på banen, duellerne er nærmest ikke eksisterende og de har en noget anden kropsbygning end vi ser spillerne have i dag! Det var et helt andet spil og det gik LANGSOMT!

Ikke desto mindre så bruger vi stadig mange af de samme træningsøvelser som vi gjorde dengang i starten af 1980’erne. Det bliver rigtig slemt, når det gælder målvogtertræning – og endnu mere når vi ”varmer” målvogtere op. Vi stiller os på en lang række og så skyder vi ellers oppe, nede, hofte o.s.v. I kender ritualerne... og hvis vi er rigtig kreative, så har vi nogle gange også skud fra backs!

Der er for så vidt ikke noget i vejen med denne type træning. For mange målvogtere er det en slags religion – og det var det også for mig. Jeg vidste bare ikke helt hvad jeg egentlig øvede dengang (blocked practice som vi kommer tilbage til). Når man havde været turen igennem, så var man i hvert fald klar! Havde man en rigtig cool træner, så kom der også nogle gange andre typer skud bagefter. Fedt …

Samtidig med at være elitehåndboldtræner igennem rigtig mange år, så har jeg også en grunduddannelse som professionel golftræner (PGA) og i mit civile arbejde, er jeg IT-udvikler og arbejdede i tæt på 20 år med ledelsesinformation, statistik og en masse kode i bankverdenen. Når man koger det hele sammen, så får man nok en informationssøgende statistik nørd

Jeg tænker det er en rigtig god idé, at søge inspiration og forskning i de sportsgrene, hvor der er mange penge. Om det så er tennis, fodbold, amerikansk basket eller GOLF, så er der mange penge i sporten og det kan man så aflæse i den udvikling der er i træningsmetoderne og teknologien som findes til træning. I golfsporten er der RIGTIG mange penge og der er rigtig mange penge i træning. I USA betaler helt almindelige golfspillere gerne kr. 10.000-15.000 for en heldagslektion med en Pro eller kr. 30.000 for en 3-4 dages golfskole. Derfor er der også udviklet rigtig meget teknologi til træning. Det er normalt med 3D video analyse, Forceplates (til at måle hvordan fødderne trykker i jorden), Udstyrsfittings helt ned til mindste detalje for helt almindelige golfspillere. Ikke kun for dem man ser i TV!

Det er dog ikke teknologien, som er væsentlig her. Det er mere konceptet omkring træning. I golf har man fundet ud af, at man har klart størst succes for at udvikle sig, hvis man deler træningen op i nogle faser:

• Motor pattern acquisition
  Helt basal træning af en bevægelse, evt. uden en golfkølle, men med elastikker, vægte, øve bevægelsen i slowmotion o.s.v.
  
  
• Blocked practice
  en tur på driving range med et 7 jern. Slå samme slag mod det samme mål igen og igen. Sådan træner rigtig mange golfspillere!
• Random practice
  Forskellige typer slag med forskellige køller til forskellige mål. Udfordre kreativiteten!
  
  
• Game-like training
  Konkurrencer, spil om point, forestille sig man spiller 9 huller på hjemmebanen og slår alle slagene

For at få den største og hurtigste effekt af træningen, så skal en træningssession helst indeholde flere og gerne alle 4 dele.

Når man oversætter til håndbold, så er vi egentlig meget gode til at ramme flere af delene uden at tænke over det i den almindelige håndboldtræning. Bare sjældent, når det gælder målvogtertræning, hvor fokus er på målvogteren!

Her kommer vi sjældent længere end til ”Blocked practice”!

Hvorfor er mixet af træningsmetoden vigtig?

I de sidste to sæsoner har jeg set og analyseret tæt på samtlige afslutninger der har været i 1. Division i Danmark. For at være sikker i antagelsen, så har jeg også kigget rigtig mange Håndboldliga kampe igennem. Jeg er ret sikker på, at jeg er den person i Danmark, der har set flest skud på mål – uden undtagelse. Her kan selv Bent Nyegaard ikke være med 😉

Læser man DHF’s træningsdokument omkring målvogtertræning, så består en god målvogter af en god blanding teknik, størrelse, reaktionsevne, hurtighed, eksplosivitet, placeringsevne, spilforståelse, kasteteknik m.v.

Min påstand er, med udgangspunkt i analyse af mange tusinde afslutninger, at placeringsevne og spilforståelse vægter LANGT over de andre parametre for en god målvogter.

De målvogtere som er bedst til at læse spillet og placere sig, er også dem som redder flest bolde! De står hele tiden korrekt, går efter ”største sandsynlighed”, agerer i forhold til deres forsvar og bliver sjældent fanget på mellemhånd.

De målvogtere som mangler disse egenskaber, bliver ofte fanget i nogle placeringer, hvor sandsynligheden for en redning bare ikke er særlig stor. Hvis ”korrekt” teknik og hvad vi opfatter som perfekt kropsbygning virkelig var så vigtig, hvorfor er Emil Nielsen så verdens måske bedste håndboldmålmand i dag – og hvem husker ikke Danmarks onde ånd Arpad Sterbik?

Hvordan træner man så målvogternes placeringsevne og spilforståelse?

VÆR KREATIV!

Prøv at kombinere de 4 typer ”practice”, men hav meget mere fokus på random practice og game-like practice. Jeg har desuden forsøgt at udvikle Multi-tasking træning for målvogtere, med stor inspiration fra min fantastiske medtræner Johan Zanotti. Zanotti har været verden rundt og undervist i sine MTT-træningsøvelser https://www.facebook.com/zan80MTT Samme tankegang virker også formidabelt, hvis man bruger konceptet til sine målvogtere.

Vi har kunne se en kæmpe udvikling hos vores keeperes evne til at placere sig i målet og evnen til at læse spillet. Oliver Larsen, som vi med stolthed sender videre til Mors/Thy Håndbold i den kommende sæson, har uden sammenligning været den bedste målvogter i 1. Division igennem de seneste to sæsoner. Det er ikke på mavefornemme, men på en statistik der bakker det op.

Vi må selvfølgelig aldrig glemme målvogternes fysik og teknik. Det skal vi træne som vi har gjort i årevis. Det er hvad landets dygtige målvogtertrænere altid har gjort. Men vær også kreativ og kig meget mere i retning af øvelser, hvor målvogteren IKKE NØDVENDGIVIS VED hvor afslutningen kommer eller fra hvem den kommer! Det må gerne ligne kamp! Der må også gerne komme mange afslutninger fra forskellige positioner og gerne ”random” og hvor målvogteren skal multitaske for at følge med. Det udvikler målvogternes evner uanset om det er U11 eller Håndboldliga-niveau!

God sommer