Indlæg: Turneringsformen bør revurderes

Jeg kunne starte mit indlæg med “nu er der kommet en ny spændende undersøgelse som siger…”

Men jeg vil hellere starte med at spørge …. “Bør vi ikke reevaluere, hvordan vi organiserer og tilrettelægger turneringsstrukturen for ungdommen i Dansk håndbold?”

Traditionelt set har vi været styret af et turneringssystem som primært er resultatorienteret. Et turneringssystem, som har fokus på op- og nedrykninger og som skal afsluttes med et spil mod et mesterskab.

Og det forventes også at de unge håndboldspillere kan deltage i turneringskampe hver weekend igennem en periode på omkring 6 måneder.

Men er det virkelig den bedste tilgang til vores unge spillere?

To nylige undersøgelser peger på, at der er behov for en ændring i denne tankegang.

Først viser en omfattende undersøgelse af 7000 børn og unge, at fællesskab og udvikling er nøglerne til at fastholde dem i idrætsforeningerne. Disse unge værdsætter ikke kun den fysiske aktivitet, men også de sociale relationer, der opstår i en inkluderende og støttende atmosfære.

Samtidig indikerer en anden rapport, at børn og unge, der trives dårligst, ofte oplever pres og stress i forbindelse med konkurrence, hvilket fører til frafald fra idrætten.

Og sidst, hvis vi kikker ind i Dansk Håndbolds "Rigtig Sjov håndbold" punkt 3, ser vi at de også overordnet har fokus på den gode oplevelse. Den gode kampoplevelse skaber udvikling, motivation og læring i kampen – for holdet og for den enkelte spiller - står der.

- Det bør forstås som en afladning af kampens betydning i forhold til træningen – vi træner meget mere end vi spiller kamp. Derfor er det vigtig at kampen også bliver betragtet som en arena for udvikling, hvor der er fokus på øvelse af færdigheder som individuel spiller eller som hold. Et ensidigt fokus på resultater fører til tidlig selektion – både internt på holdet i forhold til spilletid og pladser, men også i forhold til at børn og unge har flere idrætsgrene. Alt forskning viser at tidlig selektion bør undgås.

- Find i stedet andre succesparametre end blot resultatet. Det kan være målsætninger om at afprøve forskellige løbebaner, finter, forsvarsaktioner eller at alle mand kommer på mål. Det handler altså ikke kun om at vinde, men om hvilke betingelser man vinder under.

Så mit bud er at vi måske i stedet for de traditionelle lange turneringsformater kunne overveje at implementere mindre, mere tilgængelige stævner, der eksempelvis kunne afholdes seks gange om året.

Denne tilgang vil ikke blot reducere presset på de unges oplevelse af at de skal præstere konstant, men også fremme et bredere fokus på kampene. Et fokus hvor fællesskab, sjov og læring fylder langt mere end et intenst fokus på konkurrence.

Ved at ændre vores tilgang og prioriteter, kan vi skabe en mere inkluderende og bæredygtig model for ungdoms-idræt, der imødekommer behovene hos alle unge, uanset deres niveau eller motivation for konkurrencer.

Konkret..

Jeg har 8-10 piger som gerne vil håndbolden, men de vil også gerne mange andre ting, så de vil og kan ikke forpligte sig til at spille håndbold hver weekend.
De er ikke verdens bedste, men de syntes håndbolden giver dem noget og de vil alle gerne udvikle sig og blive bedre.

I stedet for den traditionelle sæson, hvor man spiller op til 20 kampe fra oktober til april, har jeg foreslået pigerne at vi kunne spille kampe i stævneform. Ideen er, at vi mødes tre lørdage i løbet af efteråret og tre lørdage i foråret. Hver lørdag vil tre hold samles, og hvert hold vil spille to kampe af 2x25 minutter. (Måske 2x20 min.)

Det kan pigerne sagtens se sig ind i.. for det første kan de overskue det ift. andre aktiviteter og for det andet, ligger der ikke noget umiddelbart et andet pres end at man selvfølgelig skal forsøge at gøre sit bedste i kampene - men resultatet vil ikke have nogen konsekvens udover at man kunne have tabt til en modstander der var bedre på dagen.

Vi ved det kan være svært at finde bredde U19 hold tæt på. Men når vi ikke skal afsted hver weekend, kommer større afstande til kampene ikke til at betyder det store.
Jeg tænker heller ikke at vi skal forholde os til den normale aldersopdeling. Jeg kunne sagtens se hold, der havde spillere fra 2. års U17 til 1./2. års seniorspillere, bare de rammer et niveau hvor de kan give hinanden noget.

Det er vigtigt, at stævnerne ikke skal bygge op til et afgørende finalestævne.

Vi spiller selvfølgelig for at vinde, men ikke for enhver pris, konkurrence er vigtig, men der skal være plads til at man tør udfordre sig selv uden at det koster ift. resultatet.

Miljøet omkring stævnerne skal være trygt og socialt stærkt - men også udviklingsorienteret - husk glasset er altid halvt fuld 😉 man kan altid lære noget.. men alle har også noget at byde ind med!

Den lille alternative turneringsform (de små stævner) skal også ses som en test på hvor langt man er kommet i forhold til de ugentlige træninger.

Det bør ikke være en hindring at man også deltager i den traditionelle turnering, hvis man har behov for at vinde et mesterskab...

Men den alternative turneringsform skal være tydelig på at der her gives plads til at udfolde sig i den sport man syntes er sjov - sammen med de veninder man har det sjovt med… og at den lille kompakte turnering kan ligge op til lidt hygge om aftenen …😉

Jeg er klar over, at der kan være udfordringer ift. at finde ledige haller, men med lidt fleksibilitet håber jeg, at det kan lade sig gøre. Det kunne måske være en god idé at involvere efterskoler og idrætshøjskoler i processen. De kunne måske også stille med nogle hold som ikke nødvendigvis går efter at blive landsholdsspillere..

Forløbet kunne se således ud: stævneforløb fra kl. 10 til 13, med kampstart kl. 10, 11 og 12. De tider kan dog forskydes ift. andre aktiviteter i hallerne.

Jeg håber selvfølgelig meget at Dansk Håndbold og måske DGI kan se muligheder i at prøve forskellige alternative turneringsformer af - hvor denne stævne-model kunne være en af mulighederne.

Bliver det til et eller to stævner år et, er det også et skridt i den rigtige retning.

Alternative turneringsformer, hvor der er en større grad af fleksibilitet og et mindre fokus på mesterskaber i alle bredderækker, kunne være den mulighed vi bør have fokus på, for at vores ungdomsspillere kan blive ved med at se sig selv, som en del af håndboldmiljøet i Danmark.