Interview med Mark Strandgaard

Ubold har taget en snak med Mark Strandgaard, der i dag underviser på Strib Idrætsefterskole.

Først og fremmest - hvorfor stoppede du din aktive karriere?
- Jeg valgte at stoppe i Aalborg håndbold, fordi jeg rigtig gerne ville prøve mig selv af i udlandet. Efter 14 sæsoner i den danske liga, og med en alder af 34 år, var det ved at være sidste udkald, hvis den drøm skulle realiseres - det var enten udlandet eller karrierestop, og da ingen af tilbudene matchede min familie og jeg, blev det til et vemodigt, men værdigt stop syntes jeg. Heldigvis opstod der et lille ophold i Göppingen og Bundesligaen hen mod sæsonafslutningen, som gav en lille tilfredshed ift. den erfaring og oplevelse som fulgte med.

Vidste du med det samme, hvad du ville lave efter karrieren?
- Jeg havde i længere tid vidst at jeg ville beskæftige mig med håndbold. Og jeg har altid tænkt at gå trænervejen. Så 2 dage efter vi vandt Danmarksmesterskabet i Aalborg sidste år, tog jeg til idrætshøjskolen i Århus, hvor DHF afholdte prof-trænerkursus.

- Jeg har sideløbende uddannet mig som pædagog, og har nok altid set mig selv arbejde med håndbold og især unge mennesker. Derfor passer mit nuværende job mig også ganske godt. Både ved FHF omkring talentcenteret, og på Strib Idrætsefterskole, hvor jeg kan træne håndbold 4 x om ugen og samtidig være en del af det kostpædagogiske rum.

Strib Idrætsefterskole vender vi tilbage til senere, men forklar lige, hvorfor du vil være træner og hvilken type træner du er?
- Først vil jeg skynde mig at tilføje, at det ikke er en selvfølge, at tidligere elitespillere automatisk kan blive/være en dygtig træner. Om jeg er/bliver det vil jeg lade andre om at bedømme. Jeg har altid vidst at jeg ville gå træner vejen, og måske også, at jeg ville træne unge mennesker til at starte med. i seneste par år har jeg da også fulgt med i ungdomshåndbold og trænet på efterskoler.

- Jeg har naturligvis en masse erfaring, som jeg selv har draget mig, og som jeg har samlet op via de mange dygtige trænere og medspillere, jeg har haft igennem årene. Men jeg er også bevidst om, at jeg er i gang med en proces og har mange områder, jeg kan dygtiggøre mig på, akkurat som da man spillede håndbold som ung.

- Samtidig er jeg stadig ved at finde ud af hvem jeg er, og skal være som træner. På nuværende tidspunkt håber jeg, at mine spillere vil sige om mig, at jeg er meget nærværende, inspirerende, verbal og engageret, når jeg træner. Samtidig håber jeg også de vil sige, at jeg er en træner, som bekymrer mig meget om dem som mennesker - jeg tror en af de vigtigste elementer omkring udvikling af især unge spillere, er når man møder dem i øjenhøjde og virkelig forsøger at forstå dem og den verden de befinder sig i.

- Jeg bestræber mig i hvert fald på, at turde vise hvem jeg også er, udover at være “træneren”. På den måde oplever jeg også en fed feedback som jeg kan bruge, når jeg planlægger udviklingen for den enkelte spiller. Der findes forskellige knapper, man som træner kan trykke på, og på den måde via åbenhed og et bedre kendskab til spilleren, finder jeg nemmere frem til, hvilke knapper det skal være.

Hvordan er det så at være ungdomstræner og på en efterskole som Strib?
- Jeg nyder rigtig meget at være træner og den hverdag som følger med. På Strib er jeg på gulvet 4 x om ugen og træner både drenge og piger. Samtidig har jeg også andre opgaver på skolen foruden træning, hvor jeg også møder eleverne. Modsat det at være træner i en klub, har jeg rigtig meget kontakt med mine spillere og får virkelig opbygget et stort kendskab til dem både som spiller og som menneske.

Hvad er niveauet så på skolen?
- Niveauet kan variere fra år til år. Det er forskellige typer og antal af positioner, som melder sig til skolen. For eksempel hr vi til det kommende skoleår mange stregspillere, men vi har kun 1 pigekeeper. Så skulle der være en U17 pigekeeper, som vil i 10. klasse på en efterskole, så har vi altså en plads ledig.

- I dette skoleår har vi både haft hold 1 drenge og piger i 1.div b og med til efterskole DM. Det var et rigtig for fornuftigt niveau, hvor især lysten til at træne og udvikle sig har udmærket sig for skoleåret.

- Fremadrettet har vi til vores besøgsdage og info-aftener forsøgt at ændre en smule på håndboldlinjens profil. Vi har italesat, at vi gerne vil være lidt mere end blot et “blødt” sted, hvor man måske kommer fordi det var den tætteste, eller man “bare” skulle på en efterskole. Vi kommer til at stille større krav til os selv som linje, og skal tilbyde et produkt, som ikke kun gælder træning i hallen og vægtlokalet, men også alt det som ligger omkring at spille håndbold. Kost og sundhed, restitution, mental styrke, personlighedsbevidsthed, teams etc.

- Uagtet niveauet, for vi selektere ikke omkring indmeldelse, vil vi rigtig gerne have elever, som virkelig vil og er vant til at træne. Elever som brænder for håndbold og som har en lyst, nogle ambitioner og mål de vil udvikle på Strib idrætsefterskole.

- Vi har kun eleverne til låns i et år, og derfor vil vi gerne skrue på nogle knapper og samarbejder med elever om, at ved træning, ,nysgerrighed, ærgerrighed og ikke mindst at have det sjovt samtidig, så kan vi flytte eleverne på et andet niveau end de kom.

Hvad er dine ambitioner som træner?
- Først og fremmest kigger jeg på den opgave, jeg har ved at have et ansvar for unge mennesker som eksempelvis kommer på efterskolen eller omkring talencenteret på fyn. Der ligger min ambitioner i, at gøre dem så dygtige som miljøet og deres evner tillader det. Dernæst skal jeg for alt i verden sende dem retur med lyst til at forsætte deres udvikling og lyst til at spille håndbold.

- Fremadrettet ønsker jeg selvfølgelig at dygtiggøre mig selv, og få mere erfaring som træner gennem praksis og uddannelse. Kunne jeg arbejde på efterskole i mange år? Ja, det kunne jeg godt se mig selv gøre, men på sigt og måske sideløbende vil jeg rigtig gerne arbejde med nogle af de dygtigste vi har. Både på ungdoms- og på seniorniveau. Når man selv har spillet på det højeste niveau, så ved man, at der opstår en nerve, som er ubeskrivelig. Den følelse ønsker jeg, at alle kan prøve, og at jeg som træner oplever det igen.

Hvad tænker du om ungdomshåndbolden i Danmark anno 2022 - og har du et godt råd til de unge spillere?
- Jamen, jeg tænker dansk ungdomshåndbold ser rigtig interessant ud. Jeg har både set spillere til samling i forbundsregi, efterskole-DM og turneringer. Der findes rigtig mange dygtige og spændende type spillere hos både drengene og pigerne. jeg har også mødt mange dygtige trænere og miljøer rundt omkring i landet, som skaber gode rammer og muligheder for de unge menneskers fremadrettede udvikling - dog kan jeg stadig godt være en lille smule bekymret for, om de lidt “skæve” og anderledes type spillere ude i klubberne, stadig for tidligt bliver overset, og dermed ser vi dem måske ikke nå deres fulde potentiale?

- Mit bedste råd er nok, at ting tager tid og derfor skal man ikke stresse og jagte succesen for tidligt. Jeg lyder måske som en gammelfar, men en guldmedalje til U17 DM er ikke ensbetydende med, at man ender som top elitespiller på senior niveau.

- Hårdt arbejde vil i sidste ende betale sig. Ens håndbold liv er langt, og som ung må man være bevidst om, det er et langt og sejt træk. Mit bedste eksempel er min gamle klubkammerat Kevin Møller. Han spillede på 3. eller 4. holdet som u16 ( U17 i dag), men hvert år udviklede han sig og blev dygtigere pga. hårdt arbejde, og han har i dag en flot karriere hos bl.a. Flensborg, Barcelona og selvfølgelig landsholdet.