Kvalifikation og konfirmation: Slå koldt vand i blodet

Gi' nu lige folk en chance til at finde ud af, hvordan tingene udvikler sig, lyder det fra TU-formand Anders Fredsgaard

Der gik ikke mange minutter, før det blev annonceret, at forårets konfirmationer var flyttet til begyndelsen af september, før spørgsmålet om hvordan konfirmationer og kvalifikationsspil kan harmonere dukkede op. Men Anders Fredsgaard, formand fra DHF’s Turneringsudvalg, opfordrer til at slå koldt vand i blodet.

- Selvfølgelig skal DHF og forbundene taget stilling til, hvad vi gør i den situation, der er opstået. Men giv nu lige folk tid til at finde ud af, hvad der skal ske, inden vi pisker en stemning op, lyder opfordringen fra TU-formanden, der tilføjer:

- Vi skal lige huske på, at datoerne for kvalifikationsspillet har været meldt ud i et år. Det er vi også nødt til at forholde sig til.

Anders Fredsgaard minder også om, at vi endnu ikke ved, hvornår der igen bliver åbnet for haller og håndboldspil.

- Vi ved ikke, hvor længe denne krise varer. I princippet kan det jo være, at vi skal hen på den anden side af sommerferien, selv om ingen håber det, og så giver det ingen mening at spille nogle af sæsonens vigtigste kampe lige efter en lang pause, siger Anders Fredsgaard og minder om, at det er de lokale regioner og forbund, der afgør hvordan og om kval skal spilles.

Gamepatch indhold