Det er i denne weekend at pigerne og drengene for første gang mødes til samlet Talenttræning – pigerne i Vejen, drengene i Fredericia.
- Vi får mere ro til tingene og vi får et mere ensartet vurderingsgrundlag, fortæller Claus Hansen.
- Det ekstra døgn skal blandt andet bruges til et indlæg om, hvordan man bedst muligt kan strukturere sin hverdag. Og på søndag 15.00-16.30 er der et oplæg om forældrenes nøglerolle. Jeg håber virkelig, at der er mange forældre der har mulighed for at bakke op om det arrangement, siger Claus Hansen, der lige har en ekstra ting på hjertet.
- De officielle lister med 02-drengene bliver udsendt i næste uge, så alle ved, hvornår de skal mødes i april.