Genaration Early Bird

Nye ansigter i DHF's talentsystem

DHF oplyser følgende:

Medio marts udsendte DHF tre stillingsopslag, som alle vedrørte talenttræningen på herresiden. Ansættelsesprocessen, der er sket i samarbejde mellem talentchef Claus Hansen og DHF's kommende sportschef, Morten Henriksen, er nu afsluttet, og følgende kandidater er nu udvalgt til at varetage de respektive funktioner: 

- Søren Baadsgaard bliver ny områdeleder i Vest
- Rasmus Lind bliver ny målmandstræner i Vest
- Martin Hjortshøj bliver ny talenttræner i Øst. 

”Der var adskillige kvalificerede ansøgere til alle tre stillinger, men efter et grundigt arbejde, var vi ikke i tvivl om, at netop Søren Baadsgaard, Rasmus Lind og Martin Hjortshøj var de rigtige til opgaverne. Vi glæder os til at byde dem velkommen om bord i løbet af foråret i forbindelse med den fælles talenttræning og sommerlejren,” udtaler Claus Hansen.

Uddrag af D'herrers CV:

Søren Baadsgaard
- Arbejder som elitekoordinator i Herning Kommune
- Har været håndboldtræner i HC Midtjylland og Lemvig-Thyborøn Håndbold
- Uddannet Diplomtræner i DHF
Rasmus Lind
- Har selv stået på mål i 340 kampe for TTH Holstebro og 14 U-landskampe
- Har fungeret som målmandstræner i TTH, Holstebro Elitesport og JHF Kreds 3
Martin Hjortshøj
- Har været en del af kredstræningen i JHF Kreds 5/6
- Har været håndboldtræner i HEI og Randers, og fremover hos DHG og HC Odense Herrer
- Uddannet Distriktstræner under JHF