Danmark skal møde Japans A-landshold i Ungarn
Torsdag rejser de danske U20-landsholdspiger til Ungarn, hvor kampe mod Ungarns A- og B-landshold i årgangen samt Japans A-landshold venter. Og landstræner Heine Eriksen ser frem til udfordringerne.
- Efter vores seneste mesterskab var planen, at vi ville møde de bedste hold. Der hører Ungarn til, og selv deres B-landshold i årgangen er stærkt. Og så bliver det meget spændende at møde et japansk A-landshold, der står over for en slutrunde og derfor er skarpt, siger Eriksen og tilføjer, at det bliver første gang, at 02/03-pigerne møder den asiatiske spillestil, fordi VM-slutrunden blev aflyst.
- Så det bliver en god - og hård - test, siger han.
Heine Eriksen har seks debutanter med til Ungarn - og kun 17 mod de forventede 18 spillere. Skanderborgs Alberte Ebler har nemlig meldt afbud på grund af sygdom.
- Pigerne i truppen er ikke sammenspillede, og de har reelt kun haft tre træninger sammen. Det vil kunne ses, og vi har derfor masser af fokus på spillernes individuelle komptencer, fortæller Heine Eriksen.
Truppen ser således ud
Anne Christine Bossen - HolstebroMathilde Rømer - HIHMathilde Bengtson - OdenseNanna Rasmussen - HolstebroKatrine Broløs Damgaard - Aarhus UnitedMaja Laursen - SilkeborgLin Johansen - HIHThilde Frandsen - ViborgClara Skøtt - KøbenhavnJulie Redkjær - GOGSigne Vetter - ViborgJulie Lilholt - Aarhus UnitedJohanna Juul Kristensen - DHGThea Rasmussen - SkanderborgMaria Wierzba - ToulonThea Hein - HolstebroFrida Høgaard - Aalborg EH